Få hjælp, der varer ved

Varigt vægttab med hypnose

Måske kender du alt til elevatorvægt, suppekure, kalorietælling. Noget har virket en overgang, men intet af det virker permanent.
“Tag dig nu sammen”, siger en lille stemme indeni. Men du kan simpelthen ikke holde vægten uanset, hvad du gør – eller ikke gør.
Det kan også være, du kæmper med overspisninger, men holder vægten ved at kompensere gennem overtræning.

Slip trang og tvang

Tab dig uden “forbud”

Farvel til store portioner

Vægttab der holder

Kender du dét: Jeg må lige ha’ et eller andet… Som om, du nærmest ikke engang helt styrer det selv…!
Den gode nyhed: Du kan godt komme til at styre det selv. Helt uden forbud og kalorietælling.
Nogle klienter fortæller mig, at 80-90% af deres tanker drejer sig om mad! Hvornår skal jeg spise, hvad skal jeg spise, hvad må jeg ikke spise, nu spiste jeg for meget, kan jeg spise det her, i morgen spiser jeg mindre…. Og så videre i ring. Det er opslidende og drænende.
Har du det sådan? Og er du virkelig træt af, at tanker om mad, vægt, sukker, chips, sodavand eller energidrikke fylder alt, alt for meget i hovedet?

Måske gør du nogle gange dét, at du “spiser på følelser”, som det så populært hedder. For at trøste dig, hygge dig, aflede dig selv eller flytte fokus fra kedsomhed. Måske lider du under en gammel spiseforstyrrelse, der bliver ved med at dukke op, når du er presset i dit liv af ydre omstændigheder?
Virker det nærmest umuligt at bryde mønsteret selv?
Jeg vil gerne hjælpe dig.
Så er du klar til at ændre de vaner? Uden bivirkninger? Tror du på, at det kan være lettere, end du anede?

“Den sunde livsstil fortsætter, en stor tak til dig, Katja:

Tabte 6 kg. på de første 5 uger. Og efter 4 måneder har jeg tabt 18 kg.!”

-D. Bruus Vestbjerg, Vejen

“Jeg opsøgte Katja på baggrund af udfordringer i forhold til mad, herunder overspisninger og en overdreven stor del tankevirksomhed fokuseret på mad, og udfordringer med (tvangs)træning.
I forløbet med Katja har jeg opdaget, hvad der lå til grund for ovennævnte udfordringer og at maden og træningen blot har været en måde at kanalisere andre svære følelser og tankemønstre ud på. Vi fandt i samspil mellem samtale og hypnose ind til sagens kerne, og har arbejdet med at forstå dele af mig selv, som har gået misforstået forbi.
Jeg har lært at give mere slip, være mere afslappet og bare VÆRE. En indre ro har indfundet sig. Jeg mærker en tydelig forandring i min måde at tilgå mig selv, som også viser sig i mit billede af verden. Det er som om, mit indre er blevet mere lyst, og jeg er taknemmelig for den indsigt og de redskaber, som jeg har fået med!”

Anne-Sofie, studerende, 21 år

“Hej Katja
Nu er der jo gået et år, siden vi sås første gang.
Mere præcist var det i søndags, og jeg synes lige du skulle ha’ en frisk update.
Jeg har nu tabt 44,2 kg og 140 cm fordelt på kroppen, de 38,5 cm alene på maven!
Jeg er s…. glad for resultatet!! Og virkelig stolt over min præstation!
Du skal have tak for at hjælpe mig til det sted, jeg er i dag, med et sundt forhold til mad og en sundere krop.
Nu “kun” overvægtig, ikke i fedmeklasse 2. Jeg er på vej mod normalvægtig.
Mvh Ditte, en yderst tilfreds klient, stor smiley!”

Ditte, 29 år

Hvordan gør vi?

Et forløb strækker sig over 4-5 behandlinger med 10-14 dage mellem hver. Hvis vi planlægger en 5. session, er det som opfølgning ca. 1 måned efter de andre. På den måde kan vi samle op på forløbet og forstærke den positive effekt, du oplever. Vi kommer i dybden med alle de aspekter, der bliver ved med at spænde ben for dig.
Vi fokuserer på dit ønskede vægttab. Fjerner trangen til store/ekstra portioner, sukker, chips, sodavand og/eller energidrikke. Du får selvfølgelig nogle fif og teknikker med i forløbet, der også hjælper dig på vej. Jeg bruger ikke tid på at tale om kalorietælling. Jeg udstikker heller ikke forbud. Mit mål er – sammen med dig – at du mærker en frihed og lethed, der har været svær at finde indtil nu.