Få hjælp med hypnose behandlinger
Sex og samliv
At skulle åbne op og tale om sex og samliv kan virke utrolig svært… men også utrolig befriende. Nogle af problemstillingerne, som du – og din partner – måske tumler med, kan være omkring lyst. Eller manglen på samme. Måske savner du mere intimitet mellem jer.
Det kan være en af jer har været meget syg, og nu er det svært at finde tilbage til hinanden igen. Eller utroskab har slået skår i relationen. Måske er vrede eller skam med til at ødelægge jeres kommunikation.
Er du single, har du måske svært ved at turde finde en ny kæreste, fordi et gammelt forhold var dårligt for dig og du er bange for at gentage mønsteret.

Få lysten tilbage
Genvind dit selvværd
Indgå i kærlig relation
Hvad opnår du?
Gennem samtale hjælper jeg dig med indsigt i de mønstre, der er opstået. Dem, der forhindrer dig i at have det sex- og samliv, du længes efter. Gennem hypnosen ændres de overbevisninger, du har om dig selv og andre. Måske opstået i et forhold, der ligger mange år tilbage, men som bliver ved med at ”spøge” og lægger låg på dit selvværd, din glæde og din lyst.
Efter sessionerne vil du føle dig mere rolig og ubekymret. Du genvinder kontrollen over dine tanker og din krop. Det bliver muligt for dig at kommunikere på en helt ny og respektfuld måde i forhold til din partner. Er du single, men drømmer om at finde en kæreste, vil du føle dig mere åben og rolig i mødet med andre.
Hvordan gør vi?
Jeg arbejder som udgangspunkt med én klient ad gangen. Så er I et par, der sammen ønsker at arbejde med jeres forhold, kan jeg sagtens hjælpe jer begge to. Men hver for sig.
Alt, hvad I hver især måtte dele med mig, forbliver selvfølgelig fuldkommen fortroligt mellem den enkelte og mig, med mindre andet aftales.
Du får teknikker og værktøjer, du kan arbejde med og reflektere over hjemme.
Jeg anbefaler 4-5 behandlinger i forhold til problematikker omkring sex og samliv.